Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aftenrum med forfatteren Leonora Christina Skov

JUN
24

Aftenrum med forfatteren Leonora Christina Skov


Torsdag d. 24. juni 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj
Johanne Haastrup
Fri entré
Aftenrum med forfatteren Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov er aktuel med erindringsromanen: "Hvis vi ikke taler om det", der udkom den 22. april 2021. Der er tale om en fortsættelse til den anmelderroste erindringsroman, Den, der lever stille (2018), der er solgt i 145.000 eksemplarer.

Foredrag med udgangspunkt i erindringsromanen: "Hvis vi ikke taler om det"
Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og forelske sig i en kvindelig præst, til sine forældres rædsel. I Den, der lever stille skrev Leonora om at genskabe sig selv fra grunden. I fortsættelsen, Hvis vi ikke taler om det, skriver hun om at blive til som forfatter. Om drømmen, modstanden, overgrebene, nederlagene, håbet, hjælpen og sejren.

I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om tiden efter Den, der lever stilles udgivelse og om de kapitler i sin historie, som hun først har vovet at åbne nu. Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

Kilde: https://artebooking.dk/leonora...

Husk tilmelding her