Attester

Du kan bestille en  personattest til dig selv og til dit barn, hvis det er under 18 år på borger.dk

Du kan få en personattest, hvis du er:

  • fødselsregistreret i Danmark
  • registreret på baggrund af international fremmedadoption

Derudover kan du få en attest,hvis der er foretaget en registrering på dig i Personregistret. Dette kan f.eks. dreje sig om en navneændring eller hvis du er blevet navngivet ved dåb i Folkekirken. 

Bemærk, at du kan modtage din attest i din e-Boks. Attesten er digitalt signeret.

Hvis du ikke har Nem-id, skal du henvende dig personligt på kirkernes kontor i åbningstiden. Husk at medbringe billed-id.