Julehilsen fra Bellahøj Kirke

Julehilsen fra Bellahøj Kirke


# Forside blog
Udgivet fredag d. 13. december 2019, kl. 15:04
© Folkekirkens billeddatabase

Af sognepræst Asser Skude

Advent og jul handler om forventning og forberedelse. Det vi venter er den forandring, som fødslen julenat bringer. Det lille barn, som bliver født i stalden er en ny begyndelse og et nyt liv for den lille familie, Maria og Josef. Men det er mere end det.

Det er også en ny begyndelse og et håb for os. Det er opfyldelsen af den gamle profeti om at den frosne jord og den mørke tid skal afløses af en ny og bedre tid. En tid, hvor de som er fanget, skal sættes fri, der hvor der er tomt, skal der spire nye skud op.

Esajas profetien taler ligefrem om at det golde og bare land skal blomstre som en rosengård.

Det er bare en af mange metaforer der gennem tiden er brugt for den tid vi venter på nu skal komme. En tid med kærlighed, fred og glæde imellem mennesker.

En tid hvor våbnene skal lægges ned, uvenner blive venner, fjender skabe fred, kærlighed skal afløse had, tilfangetagne sættes fri, folk skal juble og glæde sig.

Som en af præsterne i Bellahøj-Utterslev sogn glæder jeg mig til at forkynde det glædelige budskab om en varm og bedre tid som venter os alle, ikke mindst dem som netop nu har svært at tro at miraklet vil ske, at lys vil afløse mørket, at tro vil afløse tvivlen, at og at julefreden komme til enhver, også dem, som ikke tror det muligt, fordi deres liv eller skæbne de sidste år har været tunge og svære at komme igennem.

Det glade budskab om fred og kærlighed læser jeg også ud af den nye salme som vores musiker Merete Ørting Lahey netop har skrevet til julen.

1. Der er højt til loftets hjerte
Der er udspring og blomstring i nat
Og stilhed hentet fra en rosengård
Båret med i bløde lommer
Som skyer trukket væk fra vores jord
Som skyer trukket væk fra vores jord

Højt til loftets hjerte
Lys for mig som ikke tror
Bank for mig som ikke er

Højt til loftets hjerte
Lys så stærkt at jeg kan se
At midt i det almindelige
Midt i drømmen der ikke mødes
Vil kærligheden fødes

2. Og når kærligheden fødes
På sin stængel alene og ny
Så lyser rosens blade som et tegn
Foldet ud i verdens stilhed
I vinternattens klare frosne jord
I vinternattens klare frosne jord

Højt til loftets hjerte
Lys for mig som ikke tror
Bank for mig som ikke er

Højt til loftets hjerte
Lys så stærkt at jeg kan se
At midt i det almindelige
Midt i drømmen der ikke mødes
Vil kærligheden fødes

3. Når vi mødes, når vi blomstrer
Når vi lever og når vi lukker op
Og når vi græder i et stille rum
Er vi lysende som stjerner
Som stjerner trukket ned på vores jord
Som stjerner trukket ned på vores jord

Højt til loftets hjerte
Lys for den der ikke tror
Bank for den der ikke er

Højt til loftets hjerte
Lys så stærkt at vi kan se
At midt i det almindelige
Midt i drømmen der ikke mødes
Vil kærligheden fødes

(Merete Ørting Lahey, Julen 2019)