Giv dine afblomstrede forårsløg til din kirke

Giv dine afblomstrede forårsløg til din kirke


# Forside blog
Udgivet torsdag d. 16. april 2020, kl. 11:07
© Åse Thuehøj

Hanna Smidt fra Det grønne udvalg skriver:

Har du løg liggende eller har lyst til at købe nogen til kirken, så kom meget gerne forbi kirken på søndag eller i løbet af ugen og læg dem i en kasse, som står bagved kirken ved komposten. Det kan være løg fra hyacinter, tulipaner, små perlehyacinter, påskeliljer, vibeæg og meget mere. Så bliver de plantet ud på søndag - og vil ligge og være håbsfrø frem til næste forår, hvor alt forhåbentlig er helt normalt igen og vi kan nyde foråret på mere almindelig vis. 

Kirken vil nemlig gerne have flere løgplanter på kirkens udearealer - mellem de mange græstuer og hvad der ellers vokser vildt. Vi må jo ikke mødes i store grupper endnu, så vi gør det på den måde, at vi nu samler løg ind og så vil kirkens grønne udvalg mødes på søndag mellem 14-16 for at plante dem.