Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Seneste opdateringer

Seneste opdateringer


# Forside blog
Udgivet fredag d. 8. januar 2021, kl. 11:53

Fredag d. 08.01.2021

I følge Kirkeministeriets seneste retningslinjer, må kirken holde korte gudstjenester og andagter, når kirken beregner 7,5 kvm gulvareal pr. person.

Afstanden er fortsat mindst 2 m til den nærmeste. Hvis kirkegængerne er fra samme husstand, kan de naturligvis sidde ved siden af hinanden.

I kirkerummet er der, ud fra kvadratmeterkravet, plads til 25 personer ud over kirkens ansatte. I salen ved siden af kirkerummet er der plads til 5 personer ekstra.

Man skal bære mundbind/visir med mindre man sidder på sin plads.

Ved gudstjenester og andagter er der ingen salmesang, men vi lytter til musikernes fremførelse af salmerne/salmeversene. 

Der er nadver ved højmessen om søndagen. Kirketjeneren deler bægre med brød ud, præsten deler vinen/saften ud. 

Søndag d. 10. januar er der ikke tilmelding til gudstjenesten, men kirken vil fremover genindføre tilmelding til gudstjenester. På søndag d. 10. januar, vil kirketjeneren tilbyde at skrive kirkegængernes navn, telefonnummer og evt. mailadresse op, så man sidenhen kan kontakte vedkommende, af hensyn til evt. smitteopsporing.

Kirken er åben alle hverdage fra kl. 9-13 samt ved evt. kirkelige handlinger udenfor dette tidsrum.

Alle aktiviteter, der ikke er gudstjenester og kirkelige handlinger, er aflyst.

Her finder du folkekirkens retningslinjer i forhold til corona: https://www.km.dk/covid-19-inf...