Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring på Klosterruten

MAJ
26

Pilgrimsvandring på Klosterruten


Torsdag d. 26. maj 2022, kl. 08:00
Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj
Peter Møller Jensen
Gratis
Pilgrimsvandring på Klosterruten

Pilgrimsvandring på Klosterruten fra Ågerup kirke ind mod Roskilde og de Himmelske Dage 2022, som finder sted i domkirkebyen i dagene 26.-29. maj. 

Vi skal gå nordfra mod Roskilde og ind til åbningsgudstjenesten i Byparken. Det er en smuk rute på ca. 13 km., der bevæger sig ud over åbent land og langs fjorden ind mod Roskilde.

Vi går fra Ågerup Kirke til Store Valby og videre til skulpturparken Andromedahaven. Vi fortsætter til den gamle landsby Veddelev og går frem til den naturskønne Vigen Strandpark med en smuk udsigt ud over fjorden til Roskilde Domkirke. Fra Vigen Strandpark ad stille veje og stier forbi Hotel Comwell, hvis bygninger tidligere husede Roskilde Højskole, til Haraldsborg Slotsbakke, hvor en af Danmarks ældste middelalderborge har ligget. Videre langs fjorden til Vikingeskibsmuseet og Museumsøen med værksteder for skibsbyggeri m.v. og op til den højtliggende Sct. Jørgensbjerg Kirke, en af Danmarks ældste kirker, med flot udsigt ud over havnen, fjorden og byen. Vi slutter med at gå ind i Byparken, hvor åbningsgudstjenesten finder sted kl. 14.00.

Vandringen starter torsdag d. 26. maj kl. 10.00 ved Ågerup Kirke, Ågerupvej 34, 4000 Roskilde.

Der er bus til startstedet fra Roskilde St. kl. 9.24 (bus 216 mod Ballerup St.) eller fra Ballerup St. kl. 8.49 (bus 216 mod Roskilde St.). Du kan også møde op på Bellahøj kl. 08.00 ved stoppestedet for bus 350S mod Ballerup St. og følges med os andre til Ågerup. Husk vand og madpakke!