Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring - Hven rundt

AUG
13

Pilgrimsvandring - Hven rundt


Lørdag d. 13. august 2022, kl. 08:00
Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj
Peter Møller Jensen
350
Pilgrimsvandring - Hven rundt

Planen er at vi mødes inde ved Nordre Toldbod (for enden af Esplanaden) lørdag d. 13. august kl. 8.45, stiger ombord på ”MS Jeppe”, der sejler op gennem Øresund til Hven, hvor vi er fremme kl. 10.35. Der kan både købes vådt og tørt ombord på færgen.

Fremme på Hven er der lagt op til en vandring øen rundt, hvor vi følger Skåneledens rute på 12 km, der fører os omkring små fiskerlejer, naturreservater med spændende artsrigdom – og ikke mindst stadige skønne udsigter ud over Øresund mod den danske og den svenske kyst. Lad os håbe på herligt solskinsvejr, så vi rigtig kan nyde det flotte syn!

Oppe på skrænterne over det lille fiskerleje Kyrkbacken ligger Sankt Ibs Kirke fra 1200-tallet. Den hvidkalkede kirke har været et betydningsfuldt sømærke gennem tiderne. Vi vil holde andagt i kirken og holde en god og velfortjent middagspause her på dette fine sted.

Hven er også præget af Tycho Brahes ophold på øen, og vi vil se flere ting undervejs, der fører tankerne tilbage til hans tid.

Tilbage i havnen er der god tid til at slappe af, nyde et lille måltid, en kop kaffe og en ”bulla” eller lignende, inden vi igen stiger ombord på ”MS Jeppe” og sætter kurs mod den danske kyst og København. Vi er tilbage på Nordre Toldbod kl. 19.40 efter en skøn, lang sommerlørdag ude på øen i sundet!

Prisen for turen er 350 kr., hvilket dækker færgeturen København-Hven t/r. Mad og drikke er på egen regning, og der er gode muligheder for at købe begge dele både på færgen og på Hven.

Da vi allerede nu har reserveret og betalt for 30 billetter til færgen, skal jeg bede jer om snarest muligt at melde jer til turen. Tilmelding sker ved indbetaling af 350 kr. på MobilePay 619265, mærk betalingen ”Hven”.

Fælles afgang fra stoppestedet for bus 350S kl. 8.00