Dåbstræf

Alle børn som er blevet døbt i Bellahøj og Utterslev Kirker bliver inviteret til dåbstræf.

De er inviteret til en fest i kirken, hvor vi først er i kirkerummet og synger og taler om, hvad der sker, når man bliver døbt. Vi holder også bamsedåb, så børnene skal huske at tage deres bamse med.

Bagefter går vi ind i salen ved siden af og holder familiefest med boller og lagkage. Vi håber at børnene også tager deres faddere, søskende, forældre og bedsteforældre med.

Billeder fra dåbstræf i august 2014 for børn som var blevet døbt i Bellahøj og Utterslev Kirker i årene 2008-2010.